Åbent Hus
Åbent Hus afholdes hvert år i september/oktober. Der vil være et eller to korte oplæg. Denne dag er alle værksteder åbne og du har mulighed for at tale med kontaktpersonerne. Du har også mulighed for at melde dig ind på dagen.
Åbent hus 2025
Måske savner du et sted, hvor du kan slippe din kreativitet løs?Søndag den 14. september fra 14-16 er der Åbent Hus i Aktivitetshuset Ovenpå i Ærøskøbing.
Her kan du komme og få en fornemmelse af hvad stedet kan. Vi har 2 læsegrupper i huset, men ofte forespørgsler på hvordan man får en gruppe i gang, derfor starter vi dagen med et oplæg fra biblioteket, om hvordan biblioteket kan være behjælpelig med at starte en læsegruppe, også hvis man vil starte en kun for mænd.
Bagefter vil der være korte præsentationer af vores forskellige værksteder. Som i år er: Keramik, billedværksted bl.a. vil Stacy Müller kort fortælle om sit nye tiltag: meditativ tegning, vævning, 4 forskellige strikkegrupper bl.a en hvor der bliver strikket til hjemløse, 2 læsegrupper, på 2. sal er der en masse spændende udklædningstøj til at gå maske med, tøj til den fede fest hos Traditionen Tro. Som noget nyt huser vi også Dartklubben, Fotoklubben holder også til på etagen. Går du og savner et sted at lave sløjd, så har du mulighed for at komme og høre om vores nye tiltag.
Derefter vil der være mulighed for at se det hele og tale med dem der bruger værkstederne. Du kan også melde dig ind.
Selvfølgelig er der også kaffe/te og kage.
Alle er velkomne.
Vi glæder os til at se jer. Det hele foregår Vestergade 52A 1. sal i Ærøskøbing (ovenpå Friskolen)Læs mere om AHOP på www.ahop.dk